Anbefalinger

1.

“Jeg har igennem mange år døjet med migræne og hovedpine – tilsidst så ofte at det var flere gange om ugen.

En dag lyttede jeg helt tilfældigt til programmet “Kinasnak” på Radio24syv hvor Lars var gæst. Han lød sympatisk og snakkede om ubalancer i kroppen – at gå mere holistisk til værks – frem for kun at symptombehandle.

Jeg har aldrig prøvet akupunktur før, men fandt frem til Lars og fik 10 behandlinger i løbet af en måneds tid. Og der er afgjort noget i min krop der er forandret. Jeg har ikke haft et kraftigt migræneanfald siden jeg startede med akupunkturen og går ikke rundt med min “hovedpine-hat” som jeg kalder den.

Der har været få almindelige hovedpiner, men slet ikke i samme omfang som før.

Derfor vil gerne anbefale Lars -han er meget vidende, lyttende – utrolig rar og meget nede på jorden.”

Håber den kan bruges og du har det godt.
Mange hilsner

Hanne”

2.

Succesfuld behandling 🙂
Hej Lars
Det er nu ved at være et halvt år siden, at jeg fik behandlinger hos dig mod hyppige anfald af kraftige føleforstyrrelser i højre side af kroppen, herunder talebesvær. Jeg skriver for at fortælle dig, at jeg ikke har haft et eneste anfald siden. Det kan da kaldes en succes 🌞.
Forud var gået sammenlagt 1 uges indlæggelse på neurologisk afdeling ved Århus Universitetshospital, hvor lægerne – efter 2 MR-scanninger, 1 CT-scanning, 1 døgn-EEG, en uges måling af hjerteaktiviteten samt diverse prøver af blod, urin og spinalvæske – havde konstateret, at der var mange sygdomme, jeg ikke havde, men at der VISTNOK! havde været tale om en enkelt forbipasserende blodprop (TCI). Hvorfor symptomerne fortsatte, kunne de ikke forklare, ej heller gøre noget ved dem. Så efter omfattende, grundig og venlig behandling blev jeg sendt hjem med værre symptomer end ved indlæggelsen. Jeg følte mig delvist invalideret og var bekymret over, hvad der mon var galt.
Heldigvis havde jeg hørt om dig i en radioudsendelse. Du diagnosticerede mig ved 1. konsultation med stress og løste hurtigt problemet (8 behandlinger over 2 uger) med din kyndige og effektive akupunktur.
Jeg vil derfor gerne sige dig hjerteligt TAK for hjælpen. Det har stor betydning for mig, at jeg nu fungerer helt normalt – det havde jeg ikke kunnet, hvis føleforstyrrelserne var fortsat.
Jeg har givet dit visitkort til flere. Håber, de har henvendt sig og haft lige så gode resultater.
Mange venlige hilsner  Inger