RAB

Hvad er RAB?

En RAB-registreret behandler skal leve op til bestemte kvalitetskrav for at opnå sin registrering. I 2004 indførte regeringen en registreringsordning af behandlere, som bl.a. bygger på disse principper:

  • Veldefinerede uddannelseskrav
  • Regelsæt for etisk standard og god klinisk praksis
  • Klagemuligheder for borgerne
  • Minimumskrav til brancheorganisationerne

RAB betyder Registreret Alternativ Behandler, og betegnelsen må kun bruges af dem, der opfylder ovenstående kriterier, fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer. Det er ikke en autorisation på linje med lægers og sygeplejerskers, men en fællesnævner for en offentligt anerkendt standard.

Det er derfor det sikreste for dig, hvis du vælger en behandler, der er RAB-registreret – af hensyn til både din sundhed, sikkerhed og pengepung.

 

-Styrelsen for patientsikkerheds råd vedr. alternativ behandling (https://www.srab.dk/service-menu/om-srab/hvad-er-rab/) –